Kompas Klinik · Dykker- og Søfartslæge · Ålborg
Kompas Klinik

Søfartslæge

Godkendt søfartslæge i henhold til Søfartsstyrelsens krav. Udsteder sundhedsbevis (Blå Bog) til søfarende og fiskere på danske og udenlandske skibe.

Fiskerkuttere på stranden i aftenlys Sundhedsbevis til søfarende og fiskere
Tilbage til forsiden

Om undersøgelsen

Søfarende og fiskere på danske skibe skal have et gyldigt sundhedsbevis — den såkaldte Blå Bog — udstedt af en godkendt søfartslæge. Beviset dokumenterer, at den søfarende er helbredsmæssigt egnet til tjeneste til søs.

Kompas Klinik er godkendt af Søfartsstyrelsen til at foretage undersøgelsen og udstede beviset elektronisk.

For at få udført en undersøgelse i klinikken skal du give samtykke til, at vi må få adgang til dine helbredsoplysninger via sundhed.dk. Du underskriver en erklæring på dette, når du ankommer til klinikken. Du skal være opmærksom på at ikke alle sundhedsoplysninger er tilgængelige via sundhed.dk og du har pligt til at medbringe disse oplysninger. Dette gælder typisk oplysninger fra egen læge, speciallæge, privathospital og lignende.

Gyldighed

  • Sundhedsbeviset er gyldigt i op til 2 år
  • Søfarende under 18 år — max 1 år
  • Beviset udstedes elektronisk og som fysisk kopi
  • Udenlandske søfarende på danske skibe kan anvende bevis fra hjemland, hvis landet har implementeret STCW og MLC

Medbring til undersøgelsen

  • Billedlegitimation (pas, kørekort eller søfartsbog)
  • Tidligere sundhedsbevis (hvis du har et)
  • Aktuel medicinliste
  • Evt. journaludskrift fra indlæggelse

Pris og betaling

Sundhedsbeviset koster kr. 1.035,- inkl. moms. Beløbet betales af den søfarende og refunderes typisk af arbejdsgiver.

Søfarende & fiskere
1.035 kr. inkl. moms