Om undersøgelsen
Alle erhvervsdykkere i Danmark skal have et gyldigt dykkerbevis udstedt af en godkendt dykkerlæge. Undersøgelsen sikrer, at dykkeren er helbredsmæssigt egnet til at udføre dykkerarbejde under de forhold, der gælder for den pågældendes arbejde.
I Danmark findes ingen lovmæssige krav til lægeundersøgelser for fritidsdykkere. Afhængig af hvilket forbund du tager dit dykkerkursus i kan du møde krav om at skulle aflevere lægeerklæring.
Som led i undersøgelsen har jeg brug for adgang til dine helbredsoplysninger på sundhed.dk. Ved dit besøg skal du underskrive en erklæring om, at du giver mig lov til at tilgå dine oplysninger. Du skal være opmærksom på at ikke alle relevante oplysninger fremgår af sundhed.dk og du har ansvaret for at medbringer et print af de oplysninger. Det gælder eksempelvis notater fra egen læge, anden speciallæge, privathospital og lignende.
Kompas Klinik er godkendt af Søfartsstyrelsen med EDTC Niveau 1 kompetence, som giver autorisation til følgende undersøgelser:
Undersøgelser klinikken udfører:
- Rutineundersøgelse (lille) — den årlige mellemundersøgelse af erhvervsdykkere
- Lægeerklæring til fritidsdykkere
Undersøgelser klinikken IKKE udfører:
Grundig undersøgelse (store)og aspirantundersøgelse kræver en læge med EDTC Niveau 2D.
Se en oversigt over dykkerlæger nedenfor
Medbring til undersøgelsen:
- Billedlegitimation (pas eller kørekort)
- Tidligere dykkerbevis (hvis du har et)
- Oplysning om dykkererfaring og typiske arbejdsdybder
- Helbredsoplysninger
Pris og gyldighed
Resultatet indføres direkte i dykkerbeviset. Erhvervsdykkerbeviset er gyldigt i 1 år. Der er ingen faste regler for gyldighed af fritidsdykkerbevis. Typisk op til 5 år.